onsdag den 31. oktober 2012

Skotland (13th - 16th October)


Fra østkysten til vestkysten.


Ankom ca. 17 hvor min moster stod klar og ventede på mig.
Den aften var total slap-af-aften. Mega hyggeligt. Min moster lavede noget lækkert italiensk pasta med pesto, oliven og chorizo. Dertil skulle vi selvfølgelig også ha en flaske rødvin ;) Derefter fedede vi den til noget skotsk komedieprogram. Bare det at lytte til forskellen på Sheffield engelsk og Skotsk, SIKKE en forskel! Men mega interessant. "Tae" = "to you", "arse" = "ass". Og det ER den skotske måde at skrive det på. Det er ikke bare mig der prøver at skrive det som det udtales :D Men hold da op, det kan godt være lidt svært at forstå engang imellem. Godt jeg boede hos min moster og havde hende som tourguide under hele opholdet :D

Næste morgen lå der en skive franskbrød og RUGBRØD på min tallerken! RUGBRØD!!  En HEL måned uden rugbrød!! Wow det var lækkert. Allerede dér var min dag fuldendt :D
Ved 13 tiden hentede vi min to kusiner og tante i lufthavnen. De blev indlogeret til deres senge hos min moster, og så tog vi ud igen for at få lidt kaffe og te på en hyggelig italiensk café. En halv times tid efter gik vi videre op af de skotske snoede stejle gader og kiggede på nogen af de hyggelige butikker de havde. VI havde meget sjov i en genbrugsforretning der for det meste havde tøj som man kunne bruge til udklædning. Butikken var sorteret efter tema og årtier :D
Da vi kom tilbage til lejligheden klædte vi om til vores fine kjoler, for derefter at tage til Jamie Oliver's italienske restaurant hvor moster havde reserveret bord. FANTASTISKE lokaler!!! Assembly rooms hed stedet med lokalerne. Jamie's restaurant var meget i 30'ernes stil. bourgognerød maling på de høje træ-stukkede vægge. Flotte lysekroner og små lamper på væggene. Meget lav belysning = hygge :D Vi bestilte alle noget forskellige så vi kunne smage lidt hos hinanden :D Lidt forret, hovedret og bom lækker dessert!!! Virkelig lækkert!!! Da vi kom hjem fik vi kaffe med whiskey. Mmmmmm :D Så sov vi godt, for næste dag skulle vi tidligt op.










Næste dag stod vi tidligt op for at fange en bus til Glasgow. Også en meget flot by! Vi fik set Charles Macintosh's første rigtige bygning han designede til at være en design og arkitekt skole. Meget spændende bygning, og en million forskellige detaljer. Det var godt vi havde en tourguide til at fortælle os nogen af alle de ideer Macintosh havde med sine design og arkitektur. Hvert en detalje havde et formål, funktion eller symbol.
Derefter fangede vi et tog til en busstation i Glasgow hvor vi tog en bus til Helensburgh. HELT ud til vestkysten.  MEGET flot havnekyst. Vi gik ned ved vandet og fik RIGTIG fish'n'chips med fisk som var fanget samme dag ved kysten. Meget lækkert!







Derefter tog vi på en meget lang og stejl vandretur op af bakken til Macintosh's privat designede hus. Også et meget interessant hus med hundredvis af detaljer over det hele :D






Vi tog ved 17 tiden toget fra Helensburgh direkte til Edinburgh (2 timers togtur). Da vi kom hjem hyggede vi med at spise og lave mad hjemme. Gnocchi, salat og lidt flæskesteg  (mmm dansk!) :)

Tirsdag morgen (sidste dag)tog vi det meget roligt med at komme ud af døren. Min moster lavede os en rigtig god gammel engelsk breakfast. Æg, bacon, bønner og pølser. Mums!
Efter vi endelig kom ud af døren,  tog vi på lidt mere sightseeing i Edinburgh og kiggede på den berømte kirkegård hvor Greyfriar med sin hund ligger :D

Derefter tog på Skotlands National Museum og tog helt op på toppen af taget for at få en formidabel udsigt over HELE Edinburgh.






Vi gik derefter ned til en gade med håndarbejdebutikker, kagegrejbutik, genbrug, kostumer, cafeer og en masse andre hyggelige butikker. Jeg fandt mit halloween kostume der og kan slet ikke vente med at prøve det!!!
Vi tog derefter en taxa til et kæmpe TK Maxx - en masse designer tøj, sko og ting til hjemmet til outletpriser. Mega fed butik. Til sidst tog vi en taxa hjem til lejligheden hvor jeg fik samlet mine ting, og blev så ledt til stationen af min moster og kusine som fik sendt mig ordentlig afsted på toget, hjem til Sheffield :D

P.s. Mine kusiner og tante havde taget en pakke rugbrødmix med fra Danmark, så jeg nemt kan bage mit eget friskbagte rugbrød. Mmmmm kan slet ikke vente med at bage det! Og derudover fik jeg også lige købt 2 pakker rugbrød i Lidl :D Så ja, kufferten på vej hjem er godt pakket. 

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
;